Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Loyale fans straffes: Tottenham hæver billetpriserne

Af Morten Bruun Jørgensen
07.03.2024 Kl. 11:21

Tottenhams fansammenslutning er rygende utilfreds med klubbens beslutning om at hæve prisen på billetterne til den kommende sæson. De mener blandt andet, at loyale fans bliver straffet.  

Prisen for et sæsonkort til 2024/25-sæsonen stiger med seks procent, og fra 2025/26-sæsonen vil personer over 65 år ikke få rabat på sæsonkort. 

Det har fået THFC Flags til at aflyse en gigantisk tifo til hjemmekampen mod Manchester City i protest, og de sætter nu også ord på utilfredsheden. 

– Vi er blevet fortalt, at vi økonomisk er i en stærk position. Beslutningen om at stoppe med at tilbyde rabat til seniorer er en fornærmelse over for fans, der har brugt hele deres liv på at følge holdet. 

– Vi har alle kæmpet hårdt for at forbedre stemningen, men det er blevet undermineret af dagens beslutning, som vil blive for dyr for mange, lyder det fra THFC Flags ifølge The Telegraph.

Tottenham pointerede i samme ombæring, at der kun har været én prisstigning siden klubbens nye stadion åbnede i 2019 – den lød på 1,5 procent.

For nylig har rivalerne fra Arsenal også hævet priserne på billetterne til den kommende sæson. 

I Premier League er det Fulham, der har de dyreste sæsonkort. Herefter følger Tottenham og Arsenal. 

Officielt: Han dømmer Liverpool mod City

Annonce