Löw: Klopp bliver en fantastisk manager for Liverpool
Forhandlinger mellem den tidligere Borussia Dortmund-boss og Liverpool er i gang, og forventes at kunne afsluttes inden ugen er omme.
Og Löw mener, at lighederne mellem netop Dortmund og Liverpool vil hjælpe Klopp.
– Han havde en utrolig tid i Dortmund. Han skabte stor glæde hos Dortmund-tilskuerne, sagde VM-vinderen Löw.
– Ser man på det udefra, er der nogle ligheder mellem Dortmund og Liverpool, der begge har en fantastisk fankultur.
– Klopp ville være en fantastisk tilføjelse for alle hold.
Også forsvarsspilleren Mats Hummels, der kom til Klopps Dortmund-hold fra Bayern München i 2008 og spillede en nøglerolle i deres succes, roser sin tidligere træner.
– Der er ingen tvivl om, at han er en fantastisk træner, sagde midtstopper forud for Tysklands EM-kvalkamp mod Irland Torsdag.
– Man tænkte, 'Hvor tager han hen efter Dortmund?', og der var Liverpool klart inde i billedet.
– Han lever, ånder og tænker fodbold hver dag.
– Han vil være en fantastisk tilføjelse, og jeg krydser fingre for, at han gør det godt i sit næste job.
Inden Klopp kom til Dortmund, var han syv år i Mainz 05.