Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lovren: Modric fortjener Ballon d'Or

Af Marc Stig Christensen
13.07.2018 Kl. 11:36
Liverpools Dejan Lovren er ikke i tvivl - Luka Modric er god nok til at vinde Ballon d'Or.

De seneste mange år har titlen Ballon d'Or været lig med enten Cristiano Ronaldo eller Lionel Messi. Sådan kan det meget vel også fortsætte med at være i den nærmeste fremtid, men der er alligevel folk, der mener, at Luka Modric bør vinde den.

En af dem er Liverpools Dejan Lovren, der spiller sammen med Modric på det succesfulde kroatiske landshold, der på søndag spiller VM-finale mod Frankrig. Lovren mener, at den lille Real Madrid-playmaker fortjener at vinde hædren.

– Modric er ikke en af verdens bedste, men derimod er han verdens bedste midtbanespiller, og hvis vi vinder, så fortjener han fuldt ud verdensmesterskabet.

– Han fortjener at vinde Ballon d'Or, har Lovren sagt til beIN Sports. 

32-årige Luka Modric har en fortid i Premier League, da han i årene mellem 2008 og 2012 spillede for Tottenham.

Annonce