Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lovren med anekdote: Klopp gav ungdomsspiller tørt på

Af Jeppe Augustsen
20.01.2021 Kl. 18:15
Dejan Lovren ser tilbage på en hændelse i Liverpool, da han bliver spurgt om, hvordan man får ungdomsspillere til at holde benene på jorden.

Efter seks sæsoner i Liverpool forlod Dejan Lovren klubben til fordel for russiske Zenit.

En spiller, som Merseyside-klubben muligvis fortryder at have solgt grundet deres skader i defensiven. 

I et større interview med Zenit bliver han spurgt om, hvordan man får ungdomsspillere til at holde benene på jorden. Til det kommer han med en anekdote fra sin tid i Liverpool.

– Jeg kan fortælle jer en historie. Ved den første træning i preseason med Liverpool i 2017 kom en 18-årig spiller – og jeg vil ikke nævne et navn – til træning i en Mercedes og et Rolex i guld på håndleddet. Samtalen mellem spilleren og Klopp var sådan her:

Klopp: "Hvilken bil kom du i?
Spilleren: "En Mercedes"
Klopp: "Hvad har du på håndleddet?"
Spilleren: "Et Rolex"
Klopp: "Hvor mange kampe har du spillet for førsteholdet?"
Spilleren: "Ingen"

Hvordan reagerede spilleren?

– Han kom faktisk med to guldure. Næste dag kom han i en normal bil og havde ikke nogen ure på, slutter Dejan Lovren.

Annonce