Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lokalavis: Fulham er opsat på at forlænge med Sessegnon

Af Morten Bruun Jørgensen
12.09.2018 Kl. 13:57
Der er mindre end to år til, at Ryan Sessegnon har kontraktudløb i Fulham, og derfor vil klubben nu gerne indlede nye kontraktforhandlinger.

Indtil videre har Ryan Sessegnon vist sig at være rigtig godt tilfreds med at opholde sig i Fulham. Og på samme måde er London-klubben glad for at kunne råde over det engelske stortalent, og det håber klubben at kunne i yderligere nogle år.

Fulham har stadig papir på den 18-årige kantspiller frem til 2020, men da der er stor interesse for teenageren fra klubber som Tottenham og Manchester United, vil klubben forsøge at få ham til at skrive under på en ny kontrakt.

Det skriver lokalavisen, London Evening Standard.

Ryan Sessegnon startede inde i sæsonens første to kampe for Fulham, hvor det begge gange blev til nederlag. I de to efterfølgende kampe er han startet på bænken, men er i begge tilfælde blevet sendt på banen sent i anden halvleg.

Annonce