Lørdagens transferrygter: United vil snyde Chelsea for drømmesigning
Det er ingen hemmelighed, at Chelsea og Frank Lampard har et godt øje til West Hams Declan Rice, men de er ikke alene om interessen. Manchester United er således klar til at overhale The Blues indenom og sikre sig midtbanespillerens underskrift til sommer – ESPN
Atlético Madrid kædes igen sammen med Arsenals Alexandre Lacazette. Diego Simeone skulle angiveligt have et godt øje til franskmanden, som samtidig ikke har det bedste forhold til Mikel Arteta – AS
Chelseas Danny Drinkwater er meget tæt på at skrive under på en lejekontrakt med tyrkiske Kasimpasa – Daily Mail
Tre klubber står klar til at sikre sig Arsenals Folarin Balogun, men The Gunners håber fortsat på, at den 19-årige angriber vil forlænge – The Guardian
Jack Wilshere kan være på vej tilbage til engelsk fodbold. Den tidligere Arsenal-spiller har de seneste tre uger trænet med i Bournemouth, og klubben fra den næstbedste række er nu klar til at tilbyde ham en kontrakt – Talksport
West Bromwich er interesseret i Galatasaray-angriberen Mbaye Diagne – Sky Sports