Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ljungberg efter nederlag: Spillerne så bange ud

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
06.12.2019 Kl. 07:24
Mentalt er Arsenal-truppen ikke et ideelt sted lige nu, sagde klubbens midlertidige træner efter nederlaget til Brighton.

Den store optur i spil og resultater, som så ofte finder sted kort efter et trænerskifte, er hidtil udeblevet for Arsenal, der torsdag aften tabte hjemme til Brighton.

Arsenal har nu ikke vundet i Premier League siden den 24. oktober, og Freddie Ljungberg erkendte efter torsdagens kamp, at den dårlige stime har taget sin told på spillernes selvtillid.

– De ligner nogle, der virkeligt mangler selvtillid lige nu. I første halvleg var de bange for at modtage bolden og bevægede sig ikke nok, men valgte i stedet at stå stille, sagde klubbens midlertidige træner efterfølgende.

– Det er noget, vi bliver nødt til at tale om. De har brug for en sejr, og vi skal have knoklet en sejr hjem, så de får selvtilliden tilbage.

Ljungberg er ikke i tvivl om, at den nok skal komme. Brighton spillede sprudlende særligt i første halvleg, men fra anden halvlegs start var det hjemmeholdet, der dominerede.

– Spillerne viste, at de sagtens kan, for i den første halvdel af anden halvleg spillede de virkeligt godt. Det lyder forkert at sige, når man lige har tabt på hjemmebane, men det var en god periode, sagde svenskeren.

 

Annonce