Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpools Naby Keita skadet forud for Super Cup-finale

Af Steffan Axelsen
13.08.2019 Kl. 20:18
Naby Keita måtte humpe væk fra en træningssession forud for UEFA Super Cup-finalen mod Chelsea.

Liverpool-træner Jürgen Klopp har fået noget at gruble over.

Midtbaneslideren Naby Keita har nemlig tirsdag aften pådraget sig en skade under en træning forud for onsdagens UEFA Super Cup-finale mod Chelsea.

Keita måtte forlade træningen humpende, mens han tog sig til låret og konsulterede skaden med en af klubbens fysioterapeuter.

Lårskaden kan være en gentagelse af samme drilske skade, der holdt Keita ude i flere kampe sidste sæson.

Naby Keita pådrog sig også en småskade under Africa Cup of Nations og har i det hele taget svært ved at komme ovenpå sine tidligere skader.

Skaden kommer blot få dage efter, at målmand Alisson Becker pådrog sig en skade i kampen mod Norwich, hvilket holder ham ude i op til seks uger.

Siden Liverpool ikke har forstærket sig markant under sommerens transfervindue, må kræfterne allerede tæres på få spillere.

Kampen mod Chelsea sparkes i gang onsdag klokken 21.

Annonce