Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool udlejer angriber til belgisk klub

Af Morten Bruun Jørgensen
11.01.2019 Kl. 21:44
Liverpool har valgt at udleje en af klubbens unge angribere igen - og igen er han blevet sendt til belgisk fodbold.

Taiwo Awoniyis lejeaftale med Gent blev afbrudt før tid, da den 21-årige angriber ikke fik tilstrækkeligt med spilletid. I stedet har den unge Liverpool-angriber nu fundet sig en ny klub i Belgien.

Det er Royal Excel Mouscron, som har sikret sig rettighederne til at benytte sig af den nigerianske angriber i den resterende del af sæsonen.

Også i sidste sæson var Taiwo Awoniyi udlejet til Royal Excel Mouscron, og her havde han pæn succes, idet han scorede 10 mål og lavede syv assists i 31 kampe for den belgiske klub.

Nu skal han igen forsøge at levere varen for klubben, inden han til sommer igen vender tilbage til Liverpool, hvor han er på kontrakt indtil sommeren 2022.

Han skiftede til Liverpool fra Imperial Academy i 2015, men han har endnu ikke fået førsteholdsdebut for the Reds.

Annonce