Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-træner: Dette bliver afgørende i 2022/23-sæsonen

Af Jeppe Augustsen
04.08.2022 Kl. 15:37
Pep Lijnders mener, at den nye regel har reddet fodbolden i Premier League.

En ny Premier League-sæson venter.

Til 2022/23-sæsonen er der blevet introduceret flere nye ting, og en af dem er antallet af udskiftninger.

I sidste sæson kunne der kun foretages tre udskiftninger pr. kamp, og den nye ændring til fem udskiftninger bliver afgørende, mener Jürgen Klopps assistenttræner, Pep Lijnders.

– Den helt store ting – og det jeg tror bliver afgørende for denne sæson – er, hvordan holdene anvender de fem udskiftninger, fordi det er en kæmpe ændring i Premier League, siger Pep Lijnders til Press Association.

– Vi er glade for det, fordi det betyder, at vi kan spille intenst fra første minut og frem til det 95. minut. Jeg mener, at denne regel har reddet fodbold. 

– Hvis man skal spille hver tredje dag, så var det en nødvendighed at have det, og jeg er glad for, at Premier League kunne se det, lyder det fra Liverpool-træneren.

Liverpool åbner den nye sæson med en kamp mod oprykkerne fra Fulham lørdag klokken 13.30.

I den nye sæson er det ikke kun antallet af udskiftninger, der er blevet ændret. Der er blevet indført flere nye ting – Læs dem her.

Annonce