Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

- Liverpool-stjerne bør blive sæsonens spiller i Premier League

Af Emil Plovgaard
22.04.2022 Kl. 19:49
Micah Richards ved godt, hvem han ville stemme på.

Sadio Mané skal være årets spiller i Premier League.

Sådan lyder det fra den tidligere Manchester City-stopper Micah Richards.

– Han gav Citys forsvar alle mulige former for problemer, og alle kan se hans talent, når han rammer dagen. Hans to mål – som er enestående på hver sin måde – var med til at forme Liverpools udtryk, skriver Richards i sin klumme i Daily Mail.

– Jeg gik fra stadion med den tanke, at hvis jeg havde en stemme til årets spiller i Premier League, så ville den falde på Mané. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, men jeg synes endnu ikke, han får nok anerkendelse.

– Hvilken signing, han har været. Manchester United og Tottenham forsøgte begge at hente ham, da han spillede for Southampton, men Jürgen Klopp vidste, hvad Mané ville have, og hvordan holdet skulle spille. Der var en tro på, at Mané kunne blive noget specielt. Og det er han blevet.

Mané skiftede til Liverpool fra Southampton i 2016. Siden da har han været involveret i 153 mål i form af 116 scoringer og 37 oplæg.

Liverpool møder Everton i Premier League på søndag. Kampen fløjtes i gang klokken 17.30 og kan ses på See.

Annonce