Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool sætter uønsket klubrekord efter CL-nederlag

Af Kalle Thue Gregersen
06.11.2018 Kl. 22:40
Liverpools 2-0-nederlag til Røde Stjerne Beograd var deres tredje udebanenederlag i streg i Champions League, og det er aldrig sket før i klubbens lange historie.

Liverpool led tirsdag aften et smertefuldt 2-0-nederlag til miniputterne fra Røde Stjerne Beograd, og har dermed bragt dem selv i en dårligere position i forhold til at gå videre fra gruppen.

Merseyside-klubben mangler stadig at møde Napoli på hjemmebane og PSG på udebane, men aftenens nederlag til serberne betød, at The Reds satte en ny, negativ klubrekord. 

Det er nemlig trejde gang i streg, at Jürgen Klopps mandskab taber på udebane i Champions League. I sidste sæson tabte man nemlig ude mod Roma med 4-2 i semifinalen, og i denne sæson tabte Liverpool ude til Napoli med 1-0. 

Tre udebanenederlag i streg i Champions League er altså aldrig sket før i Liverpools historie, og et udebanenederlag til PSG vil ikke blot forlænge den dårlige stime – det kan også betyde, at Liverpool ikke går videre fra deres gruppe. 

Annonce