Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-profil håber på United-tjeneste

Af Jeppe Augustsen
24.04.2019 Kl. 11:30
Trent Alexander-Arnold håber, at Manchester United får et godt resultat mod Manchester City.

Hvis Manchester United får point i aften mod Manchester City, vil Liverpool stå med favoritrollen til det engelske mesterskab.

Derfor holder mange Liverpool-fans med ærkerivalerne i aften, og det samme gør Liverpool-backen, Trent Alexander-Arnold.

– Disse situationer er altid særlige. Vi har arbejdet virkelig hårdt denne sæson og holdt mange clean sheets, siger Trent Alexander-Arnold til Liverpool Echo. 

– Vi skal holde momentum, og det handler ikke om, hvor mange point vi har nu. Det handler om, hvor mange vi ender på og sætte pres på Manchester City.

– Forhåbentlig vil Manchester United gøre os en tjeneste. På dette tidspunkt vil man nogle gange holde med hold, som man normalt ikke vil heppe på. I torsdags heppede vi på Tottenham, og onsdag aften håber vi på en United-sejr, lyder det fra Trent Alexander-Arnold.

Annonce