Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool og United passive: AS Roma byder på PL-egnet angriber

Af Emil Eire Frerk Olsen
06.06.2021 Kl. 12:20
José Mourinhos AS Roma har budt på Torinos dynamiske angriber Andre Belotti.

Det er ved at være nogle somre siden, at Manchester United blev kædet sammen med Andrea Belotti for en sum lydende af 70 millioner pund.

Handlen blev dog aldrig til noget, og Belotti er blevet i sit elskede Torino lige siden.

Målene er blevet en anelse færre end i 2016/17 sæsonen, hvor den robuste italiener nettede hele 25 gange i Serie A.

Belotti er dog en stabil performer og altid garant for mål, hvorfor det af italienske Tuttosport forlød, at både Manchester United og Liverpool er interesserede i at hente angriberen til England til sommer.

Dette har særligt at gøre med, at Belotti kun har ét år tilbage af sin kontrakt med Torino, men det ser nu ud til, at det altså bliver en Serie A klub, der løber med spilleren.

Sådan forholder det sig i hvert fald, hvis man går efter først til mølle princippet, da José Mourinhos AS Roma har lagt ud.

Velinformerede Nicolo Schira erfarer, at Roma har budt 15 millioner euro på Belotti med yderligere fem millioner i optioner, hvilket synes interessant for Torino, der til sommer får deres sidste mulighed for at få penge i kassen for deres populære kaptajn.

27 årige Andrea Belotti er også udtaget til Italiens EM trup, som blandt andet også indeholder Chelsea duoen Emerson og Jorginho.

Annonce