Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool napper Uniteds forhenværende målmandstræner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
14.09.2018 Kl. 07:45
Liverpool er angiveligt på nippet til at tilføje målmandstræneren Jack Robinson til trænerstaben.

Jack Robinson har med sine syv år som målmandstræner for Manchester United været blandt folkene, der har givet spillere som Edwin van der Sar og David de Gea deres målmandsmæssige uddannelse.

Nu ser det dog ud til, at det bliver hos rivalerne fra Liverpool, han fremover kommer til at lære fra sig. Det skriver the Independent. 

Robinson, der i øjeblikket arbejder som træner for det engelske U17-landshold, er nemlig blevet tilbudt en stilling hos The Reds.

John Achterberg er i øjeblikket målmandstræner for Liverpools førstehold, og det ser ikke ud til, at ansættelsen af Robinson kommer til at ændre på hans position.

I stedet er Robinson tiltænkt en rolle for klubbens unge målmænd på linje med den, som han har udfyldt for U17-landsholdet. Derfor er det teenage-keepere som Kamil Grabara og Caoimhin Kelleher, der kommer til at nyde godt af den rutinerede træners gode råd. 

Annonce