Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende: Neymar ville ikke komme på Liverpools hold

Af Jeppe Augustsen
19.09.2018 Kl. 10:57
John Barnes er af den mening, at Neymar ikke vil få en startplads på Liverpools hold grundet Jürgen Klopps spillestil.

Neymar spillede ikke sin bedste kamp, da PSG i går gæstede Liverpool på Anfield.

Liverpools unge højreback, Trent Alexander-Arnold, fik lukket godt ned for den brasilianske verdensstjerne, som efterfølgende har fået massiv kritik for sin indsats.

Trods sine evner tror Liverpool-legenenden John Barnes ikke, at Neymar ville få en fast startplads i Liverpool under Jürgen Klopp.

– Det afhænger af manageren, men ikke under Jürgen Klopp. Jeg så Klopps interview efter kampen, hvor han snakkede om holdets defensive arbejde, som også indebar fronttrioen, siger Barnes til talkSPORT og fortsætter:

– Mange siger, at Neymar er blandt verdens bedste, som måske passer til PSG, Manchester City og Barcelona, men uanset hvor god han er, vil han aldrig passe til Klopps Liverpool. 

– Jeg var skuffet over Neymar og Mbappé. De var meget dovne, når de ikke havde bolden, og de hjalp slet ikke holdet. Jeg tænkte, det ville blive en kamp mellem mandskabernes fronttrio, og Liverpools knoklede røven ud af bukserne – også uden bold, slutter John Barnes.

Annonce