Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-legende afviser rygter om managerrolle

Af Anton Røjmer Dalsgaard
28.03.2020 Kl. 20:44
Jamie Carragher skal ifølge eget udsagn ikke være manager i fremtiden.

Mange tænker, at fodboldspillere må kede sig ihjel efter deres aktive karriere, men Carragher er ikke en af dem. 

Liverpool-legenden er blevet kendt for sine heftige diskussioner med Gary Neville på Sky Sports. 

Rygterne har imidlertid gået på, at den tidligere midterforsvarer skulle være manager, men det afviser hovedpersonen selv: 

– Da jeg kom tættere på slutningen af min karriere, kiggede jeg på de negative ting ved at være manager. Nu tænker en del af mig, at det var godt, jeg ikke gjorde det, fortæller Carragher til Sky Sports. 

– Havde man spurgt mig i mine 20'ere, havde jeg sagt, at jeg var blevet manager på et tidspunkt. 

Med sine 737 optrædener for Liverpool og 38 for England, er Liverpool-legenden glad for sit valg: 

– Jeg ville ikke sige, at angsten for kritik stoppede mig i at blive manager, men det spillede en rolle, indrømme Carragher. 

Annonce