Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool kan matche historisk rekord i dag

Af Morten Bruun Jørgensen
31.10.2020 Kl. 12:56
Jürgen Klopp kan matche en rekord, som Bob Paisley har sat med Liverpool, hvis The Reds ikke taber i dag.

Liverpool kan bare ikke tabe på hjemmebane i Premier League.

I de seneste 62 ligakampe på Anfield har Jürgen Klopps tropper ikke lidt et nederlag, og hvis det heller ikke bliver til et nederlag mod West Ham senere i dag, vil The Reds matche en historisk klubrekord.

Klubrekorden for den længste ubesejrede stime på eget græs i den bedste engelske rækker strækker sig nemlig over 63 kampe, hvilket Liverpool opnåede mellem februar 1978 og december 1980, hvor legendariske Bob Paisley var klubbens manager.

Men selvom Liverpool vil være ganske klar favorit mod West Ham til aftenens kamp, er det et mandskab fyldt med selvtillid, som træder ind på Anfield.

West Ham har fået en god sæsonstart, og senest lykkedes det for The Hammers at spille uafgjort mod Manchester City.

Samtidig er Liverpool hårdt ramt af skader i forsvaret, hvor både Joel Matip, Virgil van Dijk og vikaren Fabinho er ude.

Der er kampstart 18.30, hvor Liverpool vil forsøge at udligne en gammel klubrekord.

Annonce