Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool-kamp skabte ballade: Nu er straffen faldet

Af Morten Bruun Jørgensen
27.03.2024 Kl. 12:57

Bølgerne gik højt tidligere på måneden, da Nottingham Forest og Liverpool tørnede sammen. 

Først dybt inde i overtiden fik Darwin Nuñez sikret Liverpool sejren, og det skete efter en hændelse, som vakte stor utilfredshed hos hjemmeholdet. 

Ibrahima Konaté lagde sig ned og tog sig til hovedet, hvorfor kampens dommer afbrød kampen. 

Nottingham Forest var på bolden, men da kampen blev genoptaget, var det Liverpool, der fik bolden. 

Det var hjemmeholdet svært utilfredse med, for det førte til en scoring til The Reds. 

Da kampen blev fløjtet af, forsøgte Nottingham Forets ejer at konfrontere dommeren inde på banen, mens spillerne hos Forest også var helt oppe at køre. 

Endelig trådte en af trænerne hos Nottingham Forest også over grænsen, og det har et uafhængigt panel nu besluttet at straffe Premier League-klubben for.

Nottingham Forest er blevet idømt en bøde på 652.000 kroner, mens træneren Steve Reid har fået to dages karantæne og en bøde på 43.000 kroner. 

Lige nu er Nottingham Forest at finde under nedrykningsstregen som følge af klubbens pointstraf tidligere på måneden. Her fik klubben fratrukket fire point.

I videoen øverst i artiklen kan du se situationen fra kampen.

Annonce