Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool holder vejret: Komet skadet under engelsk landsholdslejr

Af Emil Eire Frerk Olsen
06.09.2021 Kl. 12:19
Liverpool-talentet Harvey Elliott er vendt hjem fra Englands U21-landsholdslejr efter at have pådraget sig en skade.

FA bekræfter her til eftermiddag, at man har hjemsendt den 18-årige Liverpool-spiller Harvey Elliott fra Englands U21-landsholdslejr.

Den unge midtbanespiller har pådraget skade, men FA løfter ikke sløret for omfanget af denne.

Harvey Elliott var med torsdag, da De Unge Løver spillede imod Kosovo, men han har siden pådraget sig en skade.

FA tilføjer, at der er tale om samme problem, som Elliott oplevede i 1-1 kampen imod Chelsea i tredje spillerunde af Premier League.

Harvey Elliott er den anden Liverpool-spiller, der har pådraget sig en skade under landsholdspausen, hvor også japanske Takumi Minamoni er vendt tilbage til Liverpool før tid.

Annonce