Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool har kontaktet ham: Her er Alonsos svar

Af Morten Bruun Jørgensen
11.02.2024 Kl. 15:20

Xabi Alonso har fået en henvendelse fra Liverpool, men Liverpool må væbne sig med tålmodighed.

For ifølge både Foot Mercato og journalisten Sacha Tavolieri vil den spanske træner først træffe en beslutning om sin fremtid efter sæsonen.

Især er det interessant at læse, hvad Sacha Tavolieri skriver om Alonso. Den belgiske journalist skriver således, at Alonso har åbnet en dør på klem for Liverpool. Alligevel vil den spanske træner dog vente med at træffe sin endelige beslutning.

Ikke overraskende er Liverpool dog langt fra den eneste storklub, som har fået øjnene op for Alonso. Han har nemlig imponeret mange klubber med sine præstationer i spidsen for Leverkusen denne sæson.

Her er Leverkusen ubesejrede, og senest blev det lørdag aften til en meget vigtig sejr i Bundesligaen. Her blev Bayern München besejret med 3-0, og dermed er der nu fem point mellem de to klubber i tabellen.

Det er kun anden sæson, at Alonso er cheftræner, men han har forvandlet Leverkusens mandskab. Derfor er han nu også kommet på blokken hos Liverpool.

Her har han været den helt store favorit til at afløse Jürgen Klopp, siden tyskeren meldte sit stop ud efter denne sæson.

Læs flere nyheder om Liverpool her.

Annonce