Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool har anmodet om at få Premier League-kamp flyttet

Af Rasmus Leth
17.04.2022 Kl. 09:11
Liverpool har grundet det pressede kampprogram sendt en anmodning til Premier League om at få en kamp d. 30. april flyttet.
Lørdag d. 30. april skal Liverpool møde Newcastle på St. James' Park. Forinden har holdet mødt Villarreal på hjemmebane i Champions League-semifinalen d. 27. april. D. 3. maj skal de to hold mødes i Spanien.
 
Liverpool har ifølge adskillige medier, herunder The Athletic, nu anmodet Premier League om at få kampen mod Newcastle flyttet. 
 
Forud for lørdagens FA Cup-semifinale mod Manchester City satte Jürgen Klopp ord på det pressede program. 
 
– Hvis du vil volde os problemer, sender du os til Newcastle kl. 12:30 (13:30 dansk tid, red.), fortalte Klopp.
 
– Jeg forstår det ikke. Jeg kan forstå, at folk gerne vil se en fodboldkamp mellem Liverpool og Newcastle, men jeg kan ikke se, hvorfor et hold skulle have en fordel eller en ulempe.
 
Ifølge Klopp er der ikke meget hjælp at hente hos hverken Premier League eller TV-selskabet.
 
– Ligaen og TV-selskabet skal virkelig prøve i det mindste at hjælpe. 
 
– Jeg har ikke hørt noget endnu. Ingen fra BT (TV-selskabet, red.) har kontaktet mig endnu. Men jeg vil sige, at sund fornuft ville fortælle dig, at det nok er den rigtige ting at flytte kampen til et senere tidspunkt. 
 
Kampen i toppen af Premier League spidser til. Liverpool er blot et enkelt point efter Manchester City, og begge hold har syv kampe tilbage. 
 
 
Annonce