Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool chokeret: Stjerne forlanger ny kontrakt

Af Emil Plovgaard
11.04.2024 Kl. 21:15

Meget har været sagt og skrevet om Luis Diaz fra Liverpool i løbet af de seneste måneder.

Der har angiveligt været interesse fra Real Madrid, og i sidste måned gjorde Liverpool det klart, at man ikke agter at sælge.

Ifølge mediet HITC er klubben af den overbevisning, at det er tredjeparter, som kan lukrere på en eventuel transfer, som sætter rygterne i gang.

Foruden Real Madrid, er Diaz også blevet sat i forbindelse med et skifte til Paris Saint-Germain.

Som følge af den store interesse og hans fornemme præstationer for The Reds, forlanger Luis Diaz nu en ny kontrakt trods det faktum, at han har en aftale, som løber frem til sommeren 2027.

Det har efterladt klubben chokeret, skriver HITC.

Liverpool-ledelsen er angiveligt ikke tilfreds med, hvordan den colombianske offensivstjerne har ageret i denne sag. Derudover er klubben heller ikke tilfreds med spillerens agent, som er med til at puste tingene op.

Liverpool er dog efter sigende villige til at indgå i en dialog med Diaz.

Klubben vil ikke udelukke, at der kan komme en ny aftale til Diaz, men folkene på Anfield har dog gjort det klart, at det ingenlunde er en prioritet, der vejer særlig tungt.

Situationen med Diaz er landet på Fenway Sports Groups’ nye fodbolddirektør, Michael Edwards, som i samarbejde med den kommende sportsdirektør, Richard Hughes, nu har endnu en opgave at løse.

Klubben har allerede en række kontraktforhold liggende på skrivebordet. Spillere som Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold har kontraktudløb i sommeren 2025.

Derudover er der også sagen omkring Mohamed Salah, som tiltrækker sig konkret interesse fra Saudi-Arabien.

LÆS OGSÅ: Lander stor kontrakt: Ruben Amorim har aftale på plads

Annonce