Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Liverpool åbner forhandlinger: Vil hente Barça-talent

Af Emil Plovgaard
18.04.2024 Kl. 16:00

Liverpool har mødtes med FC Barcelona-talentet Mikayil Fayes agent.

The Reds presser på for at snuppe senegaleseren foran blandt andre Manchester United.

Sådan lyder meldingen fra spanske Mundo Deportivo.

FC Barcelona forbereder sig på en stor sommer, hvor man ventes at tage afsked med Xavi Hernández, der i slutningen af januar meddelte sin afsked som klubbens cheftræner ved sæsonafslutningen.

Derudover forlyder det, at en række højtbetalte spillere ligeledes kan forlade klubben.

Det kommer ovenpå en skuffende sæson, hvor klubben i denne uge røg ud af Champions League til Paris Saint-Germain.

FC Barcelonas sportsdirerktør, Deco, overvejer at sælge spillere som Raphinha, Ferran Torres, Eric Garcia, Frenkie de Jong, Robert Lewandowski og danske Andreas Christensen til sommer.

FC Barcelona kan dog også skyde yngre spillere af sted.

Det kan føre til et salg af Faye, som i vinterens transfervindue var interessant for Lille, som bød 72 millioner kroner på spilleren dengang.

Faye er åben overfor at blive hos Barcelona, men han er også klar på at søge væk, såfremt han ikke kan få udstedt garantier om fast spilletid.

Et bud på 150 millioner kroner skulle angiveligt være nok til at få Barcelona til at gå med på et salg.

En ny udvikling er desuden sket i sagen om Ruben Amorim og Liverpool. Læs mere her.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce