Liste: Hvilken PL-manager ville overleve længst i Game of Thrones?
20. – Jan Siewert – Huddersfield
Tyskeren har ikke været heldig i sin tid og har ej heller vist nogen som helst tegn på klasse i sine første måneder. Et meget dårligt udgangspunkt i en Game of Thrones-verden.
19. – Scott Parker – Fulham
Lidt samme historie som med Jan Siewert, men der er også en anden grund til, at den gode Scott Parker er at finde så langt nede på listen. Kan du måske huske, hvordan det plejer at gå den, pæne, flinke og heltemodige type? Iøvrigt, hold dig væk fra enhver bryllupsinvitation fra Westeros, Parker!
18. – Brendan Rodgers – Leicester
For, for eksempel, at være 'The King of the North', skal man være egoistisk og gennemslagsdygtig. Selvom Brendan sikkert ville besidde disse karaktertræk inderst inde, så er det svært at se dem komme tilstrækkeligt til udtryk.
17. – Rafa Benitez – Newcastle
Ja, han er taktisk klog og elsket af sin by, men hvordan ville han gøre sig mod Jon Snow? Defensive kvaliteter forsvarer ikke alt.
16. – Marco Silva – Everton
Silva er svær at stole på. Han er ikke just loyal og præsterer svingende – ikke foretrukne karaktertræk i denne kategori.
15. – Eddie Howe – Bournemouth
Han er simpelthen for sød. Klog og venlig, javist, men det vil kun hjælpe ham et stykke.
14. – Maurizio Sarri – Chelsea
Sarri ville spille sit helt eget spil, hvilket muligvis ville lykkes i et vis omfang – og i en vis periode…
13. – Ralph Hasenhüttl – Southampton
Han er ny i denne verden og meget engageret, hvilket er en god start. Man ved fra tidligere poster, at han også kan sit kram, men hvor godt, er dog stadig spørgsmålet.
12. – Mauricio Pochettino – Tottenham
Den klassiske 'folkets mand', som uden tvivl ville klare sig rigtig fint i et par sæsoner.
Når han dog skal op i bjergene, og tingene virkelig gælder, så går den som regel heller ikke længere.
11. – Neil Warnock – Cardiff
Han er erfaren, hård, og så kan han forvandle en højre back til en scorende angriber. Kan han på nogen måde videreføre disse kvaliteter, skal han nok klare sig rigtig fint.
10. – Chris Hughton – Brighton
Hughton ved, hvordan man overlever. Han har ubemærket været i faget længe og kan også få sit folk op igen, når det hele først ser sort ud. Han ender nok ikke med tronen, men død ender han bestemt ikke som den første.
9. – Ole Gunnar Solskjær – Manchester United
'The babyface assassin' overrasker sin modstander med sin saft og kraft, men han er dog alligevel nok ikke det udsete førstevalg til tronen…
8. – Jürgen Klopp – Liverpool
Ville være et ideelt valg for producerne, når alle de store og populære karakterer er døde. Klopp er sjov, rar, underlig, og så kan han i den grad også slå fra sig. Han har dog problemer med at være der, når det virkelig gælder, og derfor ender han 'blot' som nummer 8.
7. – Sean Dyche – Burnley
Hård, iskold og elsket af sit folk. Dyche ville klare sig et godt stykke.
6. – Nuno Santo – Wolves
Selvom han har lidt nogle ærgerlige nederlag, så er han og hans folk der altid, når det gælder de store slag.
5. Manuel Pellegrini – West Ham
Han ligner bare en person, der ville nå langt. Pellegrini har en levetid som en dinosaur, lader sig ikke blive revet med af noget og virker nærmest udødelig.
4. – Unai Emery – Arsenal
Ingen ved, hvilken person, der egentlig gemmer sig bag det glatte hår eller, hvad han overhovedet snakker om, men man ved, at han kan angribe på et meget højt niveau. Anonymiteten samt de offensive kvaliteter kan komme Emery til gode.
3. – Pep Guardiola – Manchester City
Han er vanvittig klog og utrolig elsket af sit folk. Ud over det, har spanieren også lukrative midler til rådighed, når han vil forstærke sig.
2. – Javi Gracia – Watford
Han er særdeles hårdkogt og viser gang på gang, at han er dygtig, men alligevel glemmes han af og til. Den ene ville tro, at han døde i sæson 2, mens den anden husker det som sæson 4, og pludselig kommer han bragende i et bagholdsangreb.
1. – Roy Hodgson – Crystal Palace
Roy er født til Game of Thrones. Han er en sand dinosaur, som har overlevet alle rædsler og har nu sin omverdens fuldkomne tillid og respekt. Manden har været helt henne i Sverige og Danmark for at blive den bedste, det må sige noget!