Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lindelöf indrømmer: Stadig vred på holdkammerat

Af Emil Plovgaard
25.03.2020 Kl. 19:55
Victor Lindelöf og Harry Maguire stod over for hinanden i kvartfinalerne ved VM-slutrunden i 2018. Her røg Sverige som bekendt ud til England, der bragte sig foran på et mål af Harry Maguire.
Victor Lindelöf og Harry Maguire spillede begge med ved VM-slutrunden i Rusland i 2018. Det skete dog for to forskellige landshold. Lindelöf var med på det Sverige-mandskab, der røg ud til Maguires England.
 
I 2018 spillede de to United-spillere ikke på samme hold. Harry Maguire optrådte nemlig for Leicester, og derfor vidste ingen, hvad der lå og lurede forude.
 
De to landshold var begge nået frem til kvartfinalerne, men det var altså The Three Lions, der via en 2-0-sejr kunne sikre sig en plads i semifinalen.
 
Lindelöf ser tilbage på kvartfinalen i 2018, og indrømmer, at han stadig er lidt olm på Maguire.
 
– Jeg er stadig en smule vred på ham. Allerede dengang tænkte jeg, at han var en fantastisk spiller, og det er rart at spille på samme hold som ham.
 
Maguire husker kampen noget anderledes af naturlige årsager. Den engelske landsholdsspiller har dog også rosende ord til overs for sin svenske klubkammerat.
 
– At score det første mål var storartet. Mange kampe nu til dags afgøres af mål på dødbolde, og jeg husker det som en tæt kamp, fortæller han til Inside United.
 
I semifinalen blev England overmatchet af Kroatien, der i finalen tabte til Frankrig.
Annonce