Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Ligner et farvel: Manchester City-stjernes kontrakt står til at udløbe

Af Asbjørn Sigsgaard
05.06.2021 Kl. 11:24
Premier League-klubberne har offentliggjort lister over spillere med kontraktudløb, der forlader dem denne sommer, og 36-årige Fernandinho er inkluderet på Manchester Citys

Fredag kom det frem, at Manchester United ligger i kontraktforhandlinger med Juan Mata, da The Red Devils offentliggjorde deres liste over spillere med kontraktudløb denne sommer. Her figurerede det nemlig, at spanieren og klubben stadig snakker sammen.

Men det samme gør sig ikke gældende over hos naboerne fra Manchester City, hvor brasilianske Fernandinho optrådte på listen sammen med spillere som Eric Garcia og Sergio Agüero, der allerede har sagt farvel til mestrene. 

Ifølge Sky Sports har The Citizens tilbudt den stærke midtbanespiller en et-årig forlængelse, men det fremgår altså ikke af den officielle liste. Det skal dog siges, at listen ikke er lukket, og at en eventuel kontraktforlængelse stadig kan komme i stand inden Fernandinhos aftale udløber den 30. juni. 

Manager Pep Guardiola ønsker efter sigende at beholde brasilianeren, men da Fernandinho offentliggjorde længere takketekster til klubbens fans på Twitter efter både Premier League-titlen og Champions League-finalenederlaget, kunne det godt begynde at ligne et farvel.

Manchester City har ikke udsendt en officiel meddelelse om Fernandinhos inklusion på listen. 

Annonce