Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

L'Equipe: Monaco viser interesse for klubløs Sturridge

Af Pelle Rigtrup
17.08.2019 Kl. 08:45
AS Monaco har udset sig Daniel Sturridge som en mulig erstatning for Radamel Falcao.

Daniel Sturridge tørnede i en lang årrække ud for nogle af Premier Leagues største klubber, men trods englænderens flotte cv har han endnu ikke haft held med at finde en ny klub efter bruddet med Liverpool. 

På rygtebørsen er han blandt andre blevet kædet sammen med Atalanta, Trabzonspor, Bologna og Marseille, og nu har en ny klub angiveligt meldt sig på banen. 

Ifølge det franske medie L'Equipe er 29-årige Sturridge på blokken i AS Monaco, hvor han er i spil til at erstatte Radamel Falcao, som ønsker at skifte til Galatasaray. 

Mediet melder, at Sturridge har været i kontakt med den franske klub, og han skulle efter sigende være åben for en fremtid i klubben. Franskmændene ønsker dog ikke at gå videre i forhandlingerne, før Falcaos fremtid er på plads. 

Udover Liverpool har Sturridge også spillet for Manchester City, Chelsea, Bolton og West Bromwich.

Hans tid i Premier League toppede i 2013/14-sæsonen, hvor han med 21 ligamål var tæt på at sikre sig det engelske mesterskab sammen med Liverpool. Siden da har skader dog ødelagt det for englænderen, som aldrig har genfundet sit gamle niveau. 

Annonce