Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leipzig-boss regner med Werner de næste 2-3 år

Af Kalle Thue Gregersen
22.01.2019 Kl. 18:10
Ralf Rangnick regner med, at Liverpool-emnet Timo Werner bliver i tyske Leipzig de næste to eller tre år.

Til sommer har Timo Werner blot ét år tilbage af sin kontrakt med RB Leipzig, og hvis den tyske klub vil tjene en skilling på den målfarlige angriber, synes en sommertransfer ikke usandsynlig. 

Den 22-årige angriber er blevet rygtet til Bayern München, som ofte har held med at lokke de bedste tyske spillere til klubben, men Liverpool er også blevet nævnt som en mulig destination, da Jürgen Klopp angiveligt gerne vil have flere muligheder på angriberpositionen. 

Leipzig-boss Ralf Rangnick regner dog ikke med et sommersalg af Werner, selvom han erkender, at det kan blive svært at holde på ham, hvis Bayern er seriøse i deres jagt. 

– Hvis Bayern er seriøse, bliver det svært for os. De spiller dog ofte kun med en angriber, så jeg ser ham blive hos os i de næste to eller tre år, sagde Rangnick til Sky Germany

Werner har scoret 13 gange i denne sæson i 22 kampe. 

Annonce