Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester giver grønt lys: United kan leje angriber for 35 millioner

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.01.2020 Kl. 12:38
Daily Mail skriver, at The Red Devils har kontaktet Leicester omkring muligheden for at leje Islam Slimani.

Manchester United skulle have forhørt sig hos Leicester om muligheden for at signe angriberen Islam Slimani på en lejeaftale.

Det skriver Daily Mail fredag.

Den algierske angriber er på nuværende tidspunkt allerede udlejet til AS Monaco, men Leicester afviser ikke The Red Devils' interesse, såfrem klubben vil betale £4 millioner –  svarende til 35 millioner kroner –  for lejeopholdet.

Slimani har scoret syv mål i 14 kampe for Monaco denne sæson, men står kun noteret for otte mål i 35 kampe for Leicester.

Det vides ikke, om Manchester United er parate til at betale lejesummen, eller hvorvidt Slimani er klubbens førsteprioritet, men nu ved storholdet i hvert fald, at angriberen er tilgængelig inden transfervinduet lukker og slukker.

 

Annonce