Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester-back: Jeg vil være blandt Englands bedste backs nogensinde

Af Kalle Thue Gregersen
08.12.2018 Kl. 12:56
Ben Chilwell lægger ikke skjul på, at han har store ambitioner. Leicester-spilleren vil huskes for at være en af Englands bedste backs nogenside.

Ben Chilwell har fået sit helt store gennembrud for Leicester i denne sæson, og den 21-årige englænder har spillet samtlige minutter i ligaen under Claude Puel.

Det er ikke kun på klubplan, at Chilwell har haft succes. Tidligere på året fik han debut for Englands landshold, og Leicester-spillerens mål er at blive blandt Englands bedste backs nogensinde. 

– Det er mit langsigtede mål at blive førstevalg på landsholdet. Jeg tænker ikke meget på det, fordi det er en lang karriere, og jeg tager hver uge, som den kommer, sagde Chilwell til The Guardian

– Hvis jeg spiller godt for Leicester i de næste måneder, er jeg forhåbentligt involveret i marts og til sommer i Nations League. Det er mit kortsigtede mål.

– Mit helt langsigtede mål er at blive Englands venstreback i de næste 10 år og blive en af de bedste backs, som England nogensinde har haft. Men det er noget, der ligger i mit baghoved. 

Chilwell har spillet fem landskampe for The Three Lions. 

Annonce