Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Leicester afviser bud på nigeriansk VM-spiller

Af Pelle Rigtrup
21.07.2018 Kl. 15:35
Leicester har afvist et bud på angriberen Ahmed Musa fra den saudiarabiske klub Al Nassr.

Leicester hentede for to år siden angriberen Ahmed Musa i CSKA Moskva, men nigerianerens ophold på King Power Stadium har ikke været nogen succes, og den sidste halvdel af den forgangne sæson tilbragte han som lejesvend i CSKA Moskva.

Det skuffende ophold har medført en del rygter om Musas fremtid, men Leicester vil ikke give slip på angriberen for småpenge. 

Ifølge Sky Sports har The Foxes netop afvist et bud på £12 mio. fra den saudiarabiske klub Al Nassr. 

Leicester betalte selv £16,6 mio. for Musa i 2016, og englænderne håber på at indkassere et lignende beløb, hvis de vælger at sælge ham. 

Udover Al Nassr har Galatasaray og Huddersfield også vist interesse for angriberen, der scorede to mål ved sommerens VM-slutrunde. 

Annonce