Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende: Liverpool-emne er bedre end De Bruyne

Af Rasmus Bendrup
24.02.2018 Kl. 19:12
Ifølge Zbigniew Boniek er Piotr Zielinski bedre end Manchester Citys altdominerende midtbanemand Kevin De Bruyne.

Kevin De Bruyne har haft en fremragende sæson hidtil, og været en afgørende mand på Manchester Citys midtbane.

Tidligere har Napolis træner, Maurizio Sarri, været ude og sammenligne sin polske spiller Piotr Zielinski med førnævnte De Bruyne.

Zielinski er i flere omgange blevet rygtet til Liverpool, både før og efter skiftet fra Udinese til Napoli, ligesom det blev bekræftet af Udineses præsident at Liverpool bød på polakken i sin tid.

Og det er da også godt nyt for Liverpool fans hvis Zielinskis skifte skulle gå igennem. Han er nemlig bedre end Kevin De Bruyne, hvis man skal tro det polske Serie A-ikon Zbigniew Boniek.

Det siger han til Goal.com.

– Om Piotr Zielinski bliver den næste De Bruyne? Jeg synes allerede at han har mere kvalitet end ham. De er forskellige typer spillere, men de har begge evnen til at sætte deres aftryk. Jeg tror han (Zielinski, red.) bliver en topklasse spiller, siger Boniek.

Annonce