Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Legende fremhæver tre United-stjerner: De kan afgøre FA Cup-finalen

Af Emil Plovgaard
24.05.2024 Kl. 21:55

Manchester City sikrede sig i den forgangne weekend sin fjerde Premier League-titel i træk. Lørdag skal man forsøge at lande en double, når man møder Manchester United i FA Cuppen.

Forud for opgøret, har United-legenden Rio Ferdinand ikke den store tiltro til, at hans tidligere klub kan få noget med fra kampen.

– Baseret fra, hvad jeg har set hele sæsonen fra de to mandskaber, så har jeg ingen tillid, må jeg blankt erkende.

– Det er første gang, at jeg går ind til en pokalfinale med Manchester United og tænker, at vi har en meget, meget lille sandsynlighed for at vinde kampen.

På trods af, at han er noget pessimistisk i sin forudsigelse, har Ferdinand ikke mistet al håb for, at United kan sikre sig et godt resultat.

Han mener dog, at det vil kræve et ‘eksplosivt øjeblik’ fra spillere som Bruno Fernandes, Marcus Rashford eller Alejandro Garnacho.

– De har en minimal chance, fordi de har spillere som Bruno Fernandes, Marcus Rashford eller Alejandro Garnacho, der kan skabe et øjeblik – et eksplosivt øjeblik.

– Kan I huske Marcus’ mål imod dem tidligere på sæsonen? Der er spillere, som kan gøre det, men kan vi holde City ude resten af kampen?

– Men man har håb. Vi er fodboldfans. Man sidder der og har et håb. Håb, nærmest sindssyge. Men som fodboldfan har man et håb, og det er sådan, vi lever.

– Men det kommer til at kræve en vanvittig indsats og en stor portion held, tror jeg, før vi kan få noget ud af kampen, siger Ferdinand til Rio Ferdinand Presents FIVE.

Der er kampstart til finalen, der spilles på Wembley, lørdag klokken 16 dansk tid.

Uanset udfald i FA Cup-finalen er Erik ten Hag fortid i klubben, og der danner sig et klart billede af, hvem der er favorit til at overtage roret på Old Trafford.

Seneste nyt

Annonce
Annonce