Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

League One-klub driller United: "Vi scorede på Anfield - det gjorde I ikke"

Af Emil Plovgaard
20.04.2022 Kl. 10:37
Manchester United blev sendt ud af Anfield med en syngende lussing tirsdag aften.

Det hører til sjældenhederne, at en klub i League One – Englands tredjebedste række – har overhånden i forhold til en klub i Premier League.

Men det er lige netop tilfældet i Shrewsburys sag.

Tidligere på sæsonen tabte League One-klubben 1-4 på Anfield i FA Cuppen.

Dermed formåede man altså at gøre noget, som Manchester United ikke gjorde tirsdag aften – nemlig at score. Manchester United måtte nemlig indkassere et ydmygende nederlag, der lød på cifrene 0-4.

Og det har den lille klub fra Shropshire i det vestlige England også gjort opmærksom på.

En United-tilhænger skrev følgende tekst: "Vi ligner Shrewsbury på Anfield".

Hvortil Shrewsbury svarede: "Vi scorede på Anfield i denne sæson. Det gjorde I ikke."

 

 

Annonce