Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard stikker til Pogba: Han er ikke en spiller, der laver 20 mål

Af Morten Bruun Jørgensen
21.02.2018 Kl. 09:09
Frank Lampard mener ikke, at Paul Pogba nogensinde bliver en stor målscorer.

Paul Pogba har fået en del kritik i den seneste tid, hvor han blandt andet er blevet pillet ud et par gange af José Mourinho. Der er enorme forventninger til franskmanden hver eneste gang, men han formår lige nu ikke at leve op til dem.

Den tidligere Chelsea-spiller, Frank Lampard, har kommenteret på franskmandens præstationer for Manchester United, og Lampard mener, at Pogba skal blive mere komplet i det offensive spil.

Samtidig udnytter Chelsea-legenden muligheden for at stikke – muligvis ubevidst – til Manchester Uniteds dyreste indkøb nogensinde.

– Han er stadig relativt ung, og han kan blive en topklasse allroundspiller. Men jeg føler ikke, at han nogensinde bliver den midtbanespiller, som stabilt laver 20 mål hver sæson, skriver Lampard i en klumme for London Evening Standard.

– Så han skal tilpasse sit offensive spil og blive mere komplet. Det betyder ikke, at Pogba ikke kan bidrage i offensiven, men han skal bare være mere selektiv.

Lampard var selv garant for at score mange mål, da han spillede i Premier League. Fem sæsoner i træk scorede han over 20 mål, mens han i yderligere syv sæsoner lavede mindst 10 mål.

Annonce