Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard om vraget Thiago Silva: Derfor spillede han ikke i dag

Af Emil Plovgaard
21.11.2020 Kl. 16:18
Der var en god grund til, at Thiago Silva ikke var med i lørdagens trup, siger Frank Lampard.
Veteranen Thiago Silva har efterhånden rundet 36 år og i lørdagens kamp mod Newcastle var han ikke i aktion for Chelsea.
 
Det er der, ifølge Frank Lampard, en god grund til.
 
Brasilianerens program på det seneste har nemlig været aldeles hektisk, og midterforsvareren var i kamp for brasilianerne i denne uges landskampe mod Venezuela og Uruguay, der begge endte med sejre.
 
Silva var først tilbage i den engelske hovedstad torsdag, og derfor vurderede Lampard, at det var for sent.
 
– Han rejste tilbage fra Sydamerika. Det var en lang rejse, og han var først tilbage torsdag eftermiddag, siger Frank Lampard.
 
– Thiago har vist et fantastisk niveau, men han er også oppe i årerne, så vi bliver nødt til at passe på ham. Derfor gled han ud af truppen i dag, uddyber den engelske manager.
 
Chelsea vandt kampen i Newcastle med 2-0.
Annonce