Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard om mulig fyring: Klubbens forventninger er høje

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.01.2021 Kl. 06:37
Frank Lampard mener, det er på sin plads, at der nu bliver stillet kritiske spørgsmål til, om han er den rette mand til at lede Chelsea.

Leicester slog komfortabelt Chelsea med 2-0 tirsdag aften og gjorde det til fem nederlag ud af otte mulige for Frank Lampards mandskab. Chelsea-ikonet er nu bookmakernes favorit til at blive sæsonens næste trænerfyring, og flere medier skrev allerede før tirsdagens kamp, at han var i overhængende fare for at blive fyret.

Selv erkender Lampard også, at der forventes mere af ham og sit mandskab af klubben.

– Spørgsmålene om min fremtid begyndte at intensivere for et stykke tid siden, og forventningerne i denne klub er høje, om det så er rigtigt eller forkert. Når vi præsterer, som vi præsterer lige nu, er det klart, folk vil stille spørgsmålstegn, sagde Lampard efter kampen ifølge ESPN.

– Jeg kan ikke kontrollere, om jeg bliver fyret. Jeg er blevet stille samme spørgsmål før og forstår godt hvorfor. Vi er et hold under udvikling, men jeg er blevet fanget i reaktionen.

Lampard insisterer dog på, at han er god til at håndtere pressede situationer.

– Jeg tog dette job velvidende, at vi ville få svære perioder. Vi må bare kæmpe. Det hele var rosenrødt i december, men det er det ikkke længere, men jeg er god til at håndtere pres, fortalte Lampard.

 

Annonce