Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard kårer: Disse fem var mine bedste holdkammerater i karrieren

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
20.06.2021 Kl. 13:06
I et interview med Planet Football har Frank Lampard sat navn på de fem bedste spillere, han nåede at dele omklædningsrum med i sin lange karriere.

Frank Lampard nåede at vinde alt, hvad der var at vinde på klubplan med Chelsea gennem en karriere, der fra West Ham til Chelsea til Manchester City og New York City strakte sig over mere end 20 år.

Undervejs nåede han at dele omklædningsrum med en lang række store spillere, og i et interview med Planet Football har Chelsea-legenden nu sat navn på de fem bedste.

5. Sergio Aguero

– Jeg var ikke i Manchester City længe, men man kunne øjeblikkeligt se, hvordan han bare var verdensklasse, fortæller Lampard til Planet Football.

4.  Gianfranco Zola

– Han var fantastisk på såvel som udenfor banen. En kanon fyr og en fantastisk fodboldspiller, siger Lampard.

3. Eden Hazard

– Der er ingen grænser for, hvor god han kan være. Han er den mest naturligt velsignede fodboldspiller, jeg har spillet med, og på sine bedste dage var han ustoppelig, siger Lampard.

1/2: John Terry/Didier Drogba

– I de store kampe, når der var mest på spil, var disse mænd altid på pletten og leverede. De er uden tvivl de to bedste spillere, jeg har spillet med, af den grund, fortæller Lampard.

 

Annonce