Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard forsvarer udskældt keeper

Af Mads Bye Marboe
29.11.2019 Kl. 19:54
Frank Lampard roser Kepa Arrizabalaga for sin arbejdsetik, selvom han har lavet en række større fejl i de seneste kampe.

Kepa Arrizalabaga reddede et straffespark i Champions League-opgøret mod Valencia, men blev udsat for kritik ovenpå spaniernes to scoringer. 

Særligt ved Daniel Wass' 2-2-scoring så den spanske målmand ikke alt for godt ud.

I både spanske og engelske medier har man været efter Kepa, men Frank Lampard roser sin spiller for at holde hovedet højt og arbejde hårdt.

– Alle forsøger hele tiden at blive bedre. Kepa er professionel, og det kan man se hver eneste dag. Han er en målmand, som stræber efter at blive bedre, som man skal i hans alder og med den status, han har – førstemålmand i Chelsea, stort prisskilt, førstemålmand for Spanien og i konkurrence med en anden fantastisk målmand (David De Gea, red.).

– Han vil hele tiden blive bedre, og der har været nogle episoder i denne sæson, hvor han vil være den første til at sige, at han kunne have gjort det bedre. Sådan er fodbold på øverste niveau,I men jeg er glad for ham og hans arbejdsetik, slutter Lampard på fredagens pressemøde.

25-årige Kepa har lukket 29 scoringer ind i 19 kampen i indeværende sæson.

Annonce