Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard er klar til at gå transferamok: Fem spillere er på ønskelisten

Af Jeppe Augustsen
04.11.2019 Kl. 16:39
Frank Lampard er klar til at bruge penge, hvis Chelsea får lov til at handle i januarvinduet.

I sommer havde Chelsea transferforbud og kunne derfor ikke registrere nye spillere til denne sæson.

The Blues står også til at have transferforbud i januarvinuet, men London-klubben vil appellere deres dom i håb om at få tilladelse til at handle til januar.

Tidligere i dag blev det så bekræftet, at Chelseas appelsag finder sted 20. november, og at der vil blive afsagt en dom inden vinterens transfervindue.

Skulle Chelsea få medhold i deres sag og dermed have tilladelse til at købe spillere i januarvinduet, er der penge til det.

Ifølge Daily Telegraph vil Lampard få £150 millioner – svarende til 1,3 milliarder kroner – til at hente forstærkninger for. 

Blandt de spillere, som Lampard har på radaren, er Moussa Dembele, Wilfried Zaha, Jadon Sancho, Ben Chilwell og Nathan Aké.

Annonce