Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lampard: Chelsea har brug for angriber

Af Nikolai Gilkrog Mortensen
23.08.2019 Kl. 15:40
Chelseas manager, Frank Lampard, siger, at Chelsea har brug for, at Michy Batshuayi bliver i klubben for at bevare konkurrencen i angrebet.

Frank Lampard har ikke givet den belgiske angriber spilletid i denne sæson endnu, men manageren giver alligevel Michy Batshuayi håb om, at han har en rolle at spille for Chelsea i denne sæson – i hvert fald på træningsbanen.

Batshuayi viste da også i mandags, at han har mål i støvlerne, da han scorede to mål for Chelseas udviklingshold imod Liverpools ditto i en Chelsea-sejr på 3-0.

– Jeg synes, at det var en god præstation af Michy på den måde, at han fik arbejdet på sin fitness i kampen. Han scorede to gode mål – to gode afslutninger – og jeg synes, at han arbejdede hårdt. Det var præcis derfor, at han var med i kampen, sagde Frank Lampard ifølge Sky Sports.

– Som jeg har sagt før, og som jeg siger på træningsbanen: Vi har brug for Michy. Vi har brug for konkurrencen i front med de tre angribere, vi har.

Batshuayi kæmper om den ene angrebsplads i Chelseas angreb med Tammy Abraham og Olivier Giroud. Chelsea har desuden ikke fået den bedste start på Premier League, hvor de har tabt 4-0 ude til Manchester United og kun formåede at få 1-1 hjemme mod Leicester.

 

Annonce