Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Læserne har talt: Her er den største "diver" i Premier League

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
21.02.2021 Kl. 16:15
Vi spurgte, og I har svaret. Sammen har vi fundet spilleren, som er den største diver i Premier League.

Mohamed Salah har vundet den lidet eftertragtede pris som den største skuespiller i Premier League efter en større afstemning blandt PLBOLDs læsere.

I alt har 5.322 læsere stemt, og man kan vist roligt sige, at Salah vinder sin Oscar i en jordskredssejr. Hele 2.812, svarende til 54 procent, pegede på Liverpool-stjernen som værende den Premier League-spiller, der oftest filmer.

Mere tæt er det på andenpladsen, hvor Bruno Fernandes og Raheem Sterling hver har fået 16 procent af stemmerne, men ved en fintælling viser det sig, at I har peget på Manchester United-profilen som den næststørste "diver" i den bedste engelske række.

Lidt overraskende får Wilfried Zaha, som gennem karrieren har fået usædvanligt mange advarsler for at have simuleret, kun 106 stemmer, mens Jamie Vardy kun får 58.

Ikke overraskende er det Ashley Barnes fra Burnley, som har fået færrest af stemmerne. Du kan se hele oversigten herunder:

Annonce