Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Længere end forventet: United-profil kan være ude hele sæsonen

Af Emil Plovgaard
14.04.2022 Kl. 08:58
En operation ser ud til at tage mere tid at hele fra end først forventet.
Luke Shaw kan muligvis være ude hele sæsonen.
 
Det skriver The Telegraph.
 
Shaw gennemgik i løbet af denne uge en operation, hvor han fik fjernet nogle metalskruer i sit knæ, men det lader til, at det er længere tid om at hele end først forventet.
 
Ralf Rangnick havde regnet med, at venstrebacken bare skulle være ude i tre uger, men det kan han vist godt skyde en hvid pind efter, skal man tro avisens oplysninger.
 
Alex Telles er det eneste alternativ til Shaw på backen, og det kan vise sig at blive et stort slag for Rangnicks mandskab, at man nu skal undvære den 26-årige Shaw i længere tid.
 
Shaw skulle opereres for at fjerne to skruer, der var blevet implementeret i hans knæ for syv år siden, hvor han fik et dobbeltbrud på sit højre knæ i forbindelse med en udekamp mod PSV Eindhoven i Champions League-gruppespillet i september 2015.
Annonce