Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lækket billede viser: Bale skal spille golf med Levy denne fredag

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.09.2020 Kl. 07:28
Et lækket billede viser, at Gareth Bale måske skal en tur på golfbanen med Daniel Levy i dag.

Gareth Bale har aldrig lagt skjul på, at han virkelig er vild med at spille golf, og særligt den spanske presse fik i perioder fremstillet det som om, waliseren foretrak en tur på golfbanen i stedet for grønsværen.

Men det lyder næsten for godt til at være sandt, nu hvor et lækket billede fra Hadley Wood Golf Club viser, hvordan Gareth Bale, Daniel Levy og Tottenhams chefscout Steve Hitchin denne fredag skulle have booket en tid.

Du kan se billedet herunder:

Gareth Bale er efter syv år i Real Madrid på vej tilbage til Tottenham, og flere engelske og spanske medier skriver, at waliseren lander i London i dag for at sætte sidste hånd på aftalen.

Det kan næsten bare ikke passe, at han får tid til at tage en tur på golfbanen først, selvom det selvfølgelig har fået en del Tottenham-fans til at spekulere over, hvorvidt Gareth Bale bliver præsenteret som tilbagevendt Spurs-spiller med en golfkølle i hånden.

Annonce