Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lægetjek om få dage: City-forsvarer er tæt på lejeaftale med Porto

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
24.09.2020 Kl. 13:29
I dagens Correio da Manha står der, at Nicolas Otamendi er på kanten til at skifte til FC Porto på en lejeaftale.

Nicolas Otamendi er "meget tæt" på at skifte tilbage til FC Porto, som han forlod permanent for seks år siden. Det skriver den portugisiske avis Correio da Manha.

Argentinerens exit fra The Etihad har været længe undervejs, men med Nathan Aké på plads og endnu en midterforsvarer på vej ind skulle The Cityzens have accepteret en lejeaftale med det portugisiske storhold.

City skulle sågar være gået med til at betale halvdelen af midterforsvarerens løn, mens han befinder sig i Porto. Otamendi ventes at lande i Portugals næststørste by for at gennemføre sit lægetjek en af de kommende dage, inden han skriver under på sin kontrakt med klubben.

Annonce