Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kyle Walker om Pochettinos bogudgivelse: Jeg blev virkelig ked af det

Af Søren Nørgaard
22.09.2018 Kl. 11:22
Kyle Walker åbner op for sine tanker om Mauricio Pochettinos bog, der udkom i efteråret 2017. Den engelske landsholdsspiller tilkendegiver, at visse oplysninger gjorde ham ked af det.

Kyle Walker valgte at forlade Tottenham til fordel for Manchester City i sommeren 2017. På Etihad har den engelske landsholdsspiller vundet Premier League og Carabao Cup´en. Kort efter sin afsked med Spurs udgav Tottenham-manager Mauricio Pochettino i samarbejde med Guillem Balague en bog om managerens hverdag i Tottenham.

I bogen nævner den argentinske manager blandt andet en episode på sit kontor med Kyle Walker, hvor han også beskriver deres forhold til hinanden. Selvom bogen har været på markedet i næsten et år, har Kyle Walker forholdt sig tavs om bogens indhold, men nu åbner han op for sine følelser:

– Jeg blev meget ked af at se vores samtale på hans kontor i bogen. Han har altid sagt, at hans dør står åben og jeg troede, at vores samtale var privat. Jeg har derfor ikke udtalt mig om, hvad der blev sagt, men han har så skrevet sin version af mødet i sin bog, siger Walker til Daily Mail og uddyber:

– Når han gør det, så kunne han lige så godt have indkaldt til pressemøde. Han fortæller sin version, men jeg er ikke helt enig. Han siger, at han havde et vidne derinde, men det er langt fra sandheden. Jeg har forholdt mig i ro og aldrig fortalt min side af historien, fordi jeg har respekt for Tottenham og altid vil have det.

Kyle Walker takker blandt andet Tottenham, fordi de er årsagen til, at han er den spiller, han er i dag. Han takker ligeledes manageren, som gav ham spilletid, men i sidste ende var han nødt til at forlade klubben, da spilletiden blev mindre:

– Manageren gav mig muligheden for at bevise mit talent, men jeg føler også, at jeg havde alle gode grunde til at skifte til Manchster City, fordi spilletiden blev mindre. Jeg har oplevet enkelte, der har kaldt mig en slange og det gør ondt, fordi jeg gjorde alt for klubben, men jeg var der og jeg skylder klubben alt. Derfor gør det ondt, slutter Kyle Walker. 

Annonce