Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kurs mod La Liga: Foyth er tæt på at forlade Tottenham på lejeaftale

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
02.10.2020 Kl. 14:44
Fabrizio Romano skriver fredag eftermiddag, at Juan Foyth ventes præsenteret i Villarreal på en lejeaftale før deadlinen mandag.

De sidste detaljer mangler, men Juan Foyth ventes at blive udlejet til Villarreal en af de kommende dage, skriver Fabrizio Romano på sin Twitter-profil.

Den argentinske midterforsvarer er gradvist gledet længere og længere væk fra startelleveren hos The Lilywhites, hvor han ikke har fået mange minutter på banen under José Mourinho.

Derfor har han længe været rygtet væk, og nu sker det efter alt at dømme midlertidigt. Villarreal indvilliger i at betale hele forsvarerens løn under lejeopholdet, mens La Liga-klubben også får en købsoption i kontrakten.

Romano skriver, at spanierne skal betale €15 millioner for Foyth, hvis man ønsker at signe ham permanent næste sommer.

 

Annonce