Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun to PL-klubber har gjort det før: Arsenal opnår vild milepæl

Af Emil Plovgaard
19.03.2022 Kl. 13:33
Londonklubben er den blot tredje Premier League-klub til at opnå dén milepæl.
En lille flig af det gamle Arsenal er tilbage.
 
I skrivende stund fører The Gunners med 1-0 på udebane mod Aston Villa, og det er unge Bukayo Saka, der har bragt gæsterne foran.
 
Det fik selvsagt de medrejsende tilhængere i udeafsnittet til at gå bananas, og har man fulgt Arsenal i tykt og tyndt siden Premier Leagues begyndelse, har man i alt kunnet bevidne 2.000 scoringer.
 
Det var nemlig en milepæl, som Arsenal rundede lørdag eftermiddag, idet et par tusinde scoringer i Englands bedste række nu er nået.
 
Londonklubben er den blot tredje klub til at score 2.000 gange, idet også Manchester United (2.176 mål) og Liverpool (2.002 mål) har gjort samme bedrift i Premier League.
 
Og hvem ved? Måske kan Arsenal ligefrem tangere – eller overgå – Liverpools måltotal i Premier League denne lørdag.

Annonce