Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kryptisk Klopp om Sancho-rygter: Måske er der intet i dem

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
04.12.2019 Kl. 07:49
Liverpool-træneren ville hverken be- eller afkræfte, om klubben har interesse i Jadon Sancho.

Adskillige mere eller mindre pålidelige medier og journalister har efterhånden meldt, at Liverpool også har en interesse i at hente stortalentet Jadon Sancho til Anfield.

Under tirsdagens pressemøde blev Jürgen Klopp så bedt om at forholde sig til dem, og det kom der dette kryptiske svar ud af:

– Han er en virkelig god spiller, men jeg har ingen ide om, hvor rygterne kommer fra, men de kan ikke kommem fra os, for vi snakker aldrig om transfers, sagde tyskeren.

– Hvis vi var involveret, ville ingen vide det ud over én person, som ikke ville snakke om det. Der er intet at sige. Der er intet at sige om det, hvilket kan betyde, at der måske slet ikke er noget at sige omkring det.

Det kan altså også godt betyde, at der er noget at sige om rygterne, men at Jürgen Klopp vælger at holde munden lukket.

Journalisten Paul Gorst fra Liverpool Echo hæftede sig i hvert fald ved, at Liverpool-træneren ikke var nær så afvisende, som da han skulle forholde sig til rygterne om Kylian Mbappé.

– Jürgen Klopp grinte af rygterne om Kylian Mbappé sidste måned. Han var ikke nær så afvisende, da han blev spurgt om Liverpools interesse i Jadon Sancho, skriver Gorst på sin Twitter-profil.

 

Annonce